Jagger

Samlet bedømmelse

Vi har besøgt Jagger, som er startet af den samme kok, som bl.a. ejer restauranterne Retour Steak og Pluto. Vi har at gøre med en herre, som har en masse succesfulde restaurantkoncepter på cv’et. Vores forventninger var naturligvis derefter.

Vi bestilte alle en menu, som indeholder burger, fritter og dåsesodavand/øl. Nogle valgte burgeren med tomat og salat, som kan tilkøbes for 5 kr ekstra. Man bliver dermed ikke ruineret, hvis man er til lidt grønt i sin burger. Bøffen passede perfekt i burgerbollen, og burgeren var visuelt flot. Fritterne var tynde og sprøde, og smagte som fritter skal smage. Medarbejderne var smilende og tålmodige, og gode til at fortælle om konceptet. Bøffen var utrolig saftig, og kunne ikke være stegt mere perfekt. Desværre smagte den ikke af meget, hvilket er super ærgerligt. Efter endt måltid kunne vi vaske vores hænder i den store håndvask som står midt i restauranten. Genial idé, når man serverer så saftige burgere.

Da vi var færdige med at spise, var vi alle dog stadig sultne, og ift. prisen (89 kr), kunne man forvente en lidt større mængde. Stedet mindede ret meget om et traditionelt fastfoodsted.

Overordnet var oplevelsen god. Burgeren smagte fornuftigt, men vores forventninger blev ikke indfriet helt.

Plus

Burgeren havde de rigtige farver, og den rigtige sammensætning. Bøffen passede perfekt i burgerbollen, og den var visuelt flot. Sprøde, tynde fritter, som smagte som fritter skal smage.

Minus

Bøffen manglede smag. Drikkevarerne serveres på dåse. Man bliver ikke mæt af en almindelig menu, da burgeren minder mere om en slider, end en rigtig burger. Man kan dog købe med dobbelt bøf, så det er til at løse.