MASH Rungstedhavn

Samlet bedømmelse

Oplevelsen på MASH er ikke kun gode bøffer.

Man har hurtig fornemmelsen af at man er på en restaurant, der forstår sig i kvalitet på alle planer.

Man bliver mødt at en super udadvendt og behagelig betjening der sørger for én hele vejen igennem aften. Lidt lækkert hjemmebagt brød med noget havsalt til at nipse til, er det første man får serveret uden at have bedt om det.

Så kommer burgeren, præsenterede med en lille overraskelse oven på fritterne, som er en friturestegt løgring, jeg normalt ellers ikke bryder mig om. Men som var lækker! Chilimayoen havde en perfekt kombination af fedme, chili og cremethed. Fyldet har en virkelig god kombination til den saftige bøf og den hjemmebagte bolle, som dog godt kan virke lidt tør. Men når man så får taget en bid af det hele på en gang, så forstår man hvor godt det fungerer!

Bestikket som man normalt ik’ bekymre sig om, var også i top og gjorde at man nemt kunne spise burgeren med kniv og gaffel uden at det stod til alle sider, derfor er det værd at nævne! Alt i alt, en virkelig virkelig god burger og til 175kr og et lækkert glas Chardonnay til 60kr, så er det en af de bedste aftener jeg længe har haft i selskab med en god burger!

Plus

Super god betjening, hyggeligt sted og flot udsigt. man føler der bliver kælet lidt om én. Burgeren er virkelig god og med et lille skær af chili, fungerer den bare super godt! Fritter og dip er super lækkert også, man kan godt mærke det er gode kokke der laver ens burger.

Minus

Prisen er i den høje ende, dog skal man huske på at der følger en restaurant oplevelse med og lidt lækkert hjemmebagt brød. Flere forskellige varianter af burgere kunne der godt savnes.

Recommended Posts